strøjer tegl søg

Strøjer Tegl søger driftsledere

 

Stillingen er besat

Strøjer Tegl A/S producerer årligt 50 millioner mursten i højt forædlede kvaliteter. Vi har derudover en voksende forretning inden for specialtegl, og vi søger nu to driftsledere, som har erfaringen til at spille en nøglerolle og producere kilometervis af mursten. Du kan se fordelene ved at arbejde 7 dage og have 7 dages fri.

Spillende træner med holdning til effektiv drift

Som driftsleder får du ansvaret for det ene af vores to syv-dages-hold og ugens driftsresultater. Du bruger det meste af din tid som spillende træner på produktionsgulvet sammen med dine medarbejdere. Her deltager du i:

De daglige tekniske udfordringer, og du følger op på kvalitet og effektivitet

Vedligehold i samarbejde med teknisk afdeling

Produktionsforsøg, procesoptimeringer og forbedring af kvalitetsprocedurer

Automatisering af processer, overvågning, processtyring og robotteknologi

En vigtig del af din rolle er at stå for den daglige ledelse og udvikle dine medarbejdere samt tage dig af ansættelser og opsigelser. Du skal være indstillet på, at hver anden uge er meget intens med 7 arbejdsdage og i alt 74 timers arbejde samt tilkaldevagt om natten (23-06). Den anden uge har du så til gengæld fri i alle 7 dage.

Et stærkt produktionsteam med holdning til gode mursten

Du får 75 højt engagerede kollegaer, der er beskæftiget med produktion, salg, udvikling og administration. For os er mursten ikke bare mursten, og vi er stolte af at være blandt de markedsledende inden for branchen. Vores kultur er præget af samarbejde og videndeling, og vi glæder os til at byde nye kollegaer velkomne.

Solid teknisk baggrund og holdning til god ledelse

Du er uddannet maskinmester, automatikmekaniker eller elinstallatør, og du har solid el- og teknisk forståelse, ligesom det er en klar fordel, hvis du har erfaring med PLC-styringer, robotteknologi og pneumatik

Det er et plus, hvis du har erfaring fra teglbranchen eller tilsvarende samt truckcertifikat

Du er fortrolig med Office-pakken og IT generelt, og du udtrykker dig ubesværet på dansk i både skrift og tale

Moden profil med holdning til en god samarbejdstone

Som person og leder er du god til at samarbejde og du har en naturlig lyst til at få driften til at fungere optimalt samtidig med at medarbejderne trives. Du er systematisk og grundig, og du befinder dig allerbedst i et uhøjtideligt produktionsmiljø med en god blanding af praktiske opgaver samt ledelse og procesoptimering. Endelig har du den modenhed, der skal til for at tage driftsansvaret og du bidrager med din positive indstilling og godt humør.

Er du interesseret?

Du bedes sende din ansøgning til fabrikschef Troels Overby på mail to@strojertegl.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 40 38 80 03.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 27. januar 2017. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Del denne nyhed:

Særlige leveringsbetingelser

Disse varer er ikke lagervarer, men produceres kun til ordrer. Kunden har aftagerpligt på
bestilt mængde. Leveringstid oplyses fra gang til gang.
Bestillingsmængde: minimum 100.000 sten.
Leveringsplan aftales pr. projekt. Ved overskridelse af
planen afholder kunden omkostninger til ekstern
oplagring. Strøjer Tegl forbeholder sig ret til fakturering
af den samlede ordre, ved overskridelse af leveringsplanen.

X
Share This