strøjer tegl søg

News / 25. September 17

Maskinoperatør søges til sættemaskine

Vi har rigtig travlt på Strøjer Tegl A/S og søger i den forbindelse en dygtig maskinoperatør til sættemaskinen.

  • Arbejdstid aften mandag til fredag.
  • Mandag – torsdag 15:30 – 23:00.
  • Fredag 15:30 – 19:30.
  • Overarbejde vil kunne forekomme, når produktionsplanen skrider eller feks., hvis en kollega er syg / på ferie.
  • Arbejdet består i maskinpasning, kvalitetskontrol, småreparationer og vedligehold samt oprydning og rengøring i afdelingen, hvor de tørre mursten sættes på vogne på brænding.
  • Du skal have et vis teknisk snilde og interesse samt et stort gå-på-mod.
  • Et vist kendskab / fortrolighed med computere og styring af maskiner fra kontrolpanel er påkrævet.
  • Du skal prioritere at fremstille et godt produkt og have respekt for produktionsstandarder m.v.
  • Du har god sans for orden, ryddelighed og rengøring.
  • Truckcertifikat påkrævet for lejlighedsvis kørsel.
  • Du skal kunne tåle at blive beskidt af ler og støv.
  • Du er naturligvis en god og mødestabil kollega.
  • Du skal tale et godt dansk, kunne læse, skrive og klare almindelig talbehandling.

Har dette udfordrende job din eller en bekendts interesse, skal du straks kontakte
Troels (Tlf. 40 38 80 03), Torben (Tlf. 23 30 78 32) eller Christer (Tlf. 24 87 43 00).

Del denne nyhed:

Flere nyheder


31. May 17

Strøjer Tegl søger medarbejder til overliggerafdelingen

Stillingen er besat

Vi har rigtig travlt på Strøjer Tegl A/S og søger i den forbindelse en dygtig medarbejder til overliggerafdelingen. Arbejdet omfatter bygning og pakning af overliggere, løbende kvalitetsovervågning, skæring af sten og rengøring.

Arbejdstiden placeres mandag – fredag mellem 06 og 15.

Du skal have dansk truckcertfikat og rutine med truckkørsel.

 

Er du interesseret?

Du bedes sende din ansøgning til Jacob Medici på mail jm@strojertegl.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Jacob Medici på 2327 5650 eller Troels Overby på 40388003.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Del denne nyhed:

31. May 17

Strøjer Tegl CSR strategi er ikke tomme ord

Børnecancerfonden samlede penge ind i fredags, og i den forbindelse havde Strøjer Tegls Adm. direktør Flemming Rasmussen en gave med til fredag aftens velgørenhedsauktion på Hotel Marienlyst, hvor mere end 300 personer havde købt billet. Strøjer Tegl havde doneret 15.000 mursten og Living Invest bød 100.000 DKK for de mange mursten, hvilket Strøjer Tegl var utrolig stolte af. Jan Flintrup, direktør i Living Invest glædede sig over, at han kunne sikre sig de flotte mursten, og at  Børnecancer Fonden får 100.000 DKK til deres værdifulde arbejde. Samlet set blev der samlet over 850.000 DKK ind i fredags.

Del denne nyhed:

30. May 17

Strøjer Tegl deltager i debatten om et 3. spor over Fyn

Trafik-proppen på den fynske motorvej er en klods om benet på fynske virksomheders udvikling, mener Flemming Rasmussen, administrerende direktør i Strøjer Tegl, Assens. Han vil ikke høre tale om, at Assens er udkants-Danmark. Én bestemt prognose får det til at løbe iskoldt ned ad ryggen på Flemming Rasmussen, der er administrerende direktør i Strøjer Tegl.

Den 167 år gamle familie-virksomhed ligger i idylliske omgivelser mellem Assens og Glamsbjerg og er i topform. Hver uge sender den 900.000 mursten – det svarer til 120 parcelhuse – afsted til det danske og europæiske byggemarked, og på tre år er medarbejderstaben gået fra 40 til 80. Men Flemming Rasmussen, der er tidligere global chef i Vestas, har sat sig grundigt ind i vejdirektoratets prognoser og fremskrivning af trafik-udviklingen på den vestfynske motorvej. Den viser, at trafikmængden stiger med fire procent om året, og at belastningsgraden i 2030 vil være kritisk. Dét er læsning, der får direktøren til at frygte for sin og andre fynske virksomheders udvikling, fremdrift og konkurrenceevne – og for Fyns sammenhæng med resten af landet.

Læs hele artiklen fra Fyens.dk her:

 

Del denne nyhed:

19. May 17

KANT Arkitekter til temadag hos Strøjer Tegl

KANT Arkitekter har været på besøg hos os for at deltage i en Strøjer Tegl temadag. En lærerig dag med afsluttende workshop, hvor arkitekterne på egen hånd fik lov til at udforske de mange kreative muligheder, leret giver. Spørgsmålet er jo, om tegl nødvendigvis behøver være så firkantet?

 

Del denne nyhed:

16. May 17

Strøjer Tegl deltager i den landspolitiske debat

Strøjer Tegl er glade og beæret over at være inviteret til konference på Christiansborg omkring, hvordan kommunerne i randområderne kan få vækst. Projektet er døbt ”På forkant” og er drevet gennem Erhvervsministeriet.

Selskabets har gennem de seneste tre år haft en markant vækst og denne historie dannede grundlag for hvordan og hvilke krav industrien har til fremtidens Danmark.

 

 

 

 

Del denne nyhed:

25. April 17

Ny ovn til blådæmpning af mursten

Strøjer Tegl har fået installeret sin ovn nummer 4 til blådæmpning af mursten. Denne investering skal medvirke til, at Strøjer Tegl fortsat kan produktudvikle mursten og beklædningstegl i et kraftigt stigende marked.

 

Del denne nyhed:

19. April 17

Strøjer Tegl sponsor for racerteam i DTC

 

Som et led i vores strategi om at øge kendskabsgraden til Strøjer tegl har vi nu forenet ejernes passion for biler med denne mission i et sponsorat af et racerteam i DTC klassen. Teamet hedder Team Flexleasing/Strøjer Tegl. Dette betyder, at man allerede på søndag den 23. april får mulighed for at se DTC åbningsløbet på Jyllandsringen med Team Flexleasing/Strøjer Tegl i aktion. Vi ser frem til at følge teamet gennem sæsonen.

Del denne nyhed:

30. March 17

Bliv inspireret på den nye Brick_Lab hjemmeside

 

Brick_Lab er Strøjer Tegls udviklingsafdeling og kreative legeplads. Oplev et inspirerende og kreativt udviklingsunivers for arkitekter og bygherrer, som har modet til at virkeliggøre visionerne. Med den nye Brick_Lab hjemmeside får du muligheden for at udvikle produkter og løsninger til fremtidens byggeri i samarbejde med nogen af branchens dygtigste fagfolk. Og vigtigst af alt: at sætte dem i produktion.

Hos Brick_Lab samler vi på den viden, som mennesket har opsamlet om ler og tegl gennem de sidste mange tusind år og udvikler videre gennem nye tanker, teknikker og processer. Og vi gør det sammen med dig. Så tag et kig på vores nye hjemmeside og få inspiration til dit næste projekt.

 

Del denne nyhed:

31. January 17

Medarbejder til intern salg søges

Stillingen er besat

Til vores salgsafdeling søger vi en frisk, dynamisk og kvik medarbejder.

Vores kunder er typehusfirmaer, entreprenører og andre husbyggere. For at give vores kunder en god service og betjening, søger vi en dygtig og selvstændig kollega, som bl.a. kan varetage følgende arbejdsopgaver.

Ordrebehandling

Kundebetjening så vel pr. telefon som elektronisk på computer

Ekspedition af kørsel og forsendelser

Øvrige arbejdsopgaver i forbindelse med intern salg og andre på kontoret relaterede opgaver

Om dig:

Du har formentlig en god kommerciel/handelsgymnasiel grunduddannelse, og gerne suppleret med 2-3 års praktisk erfaring med kundebetjening og ordrebehandling gerne fra byggevarebranchen. Du er selvstændig og positiv i din arbejdstilgang, og er god til at bevare hovedet koldt også i travle perioder.

Du er fortrolig med at arbejde og løse opgaver på windowscomputer.

Vi glæder os til, at høre fra dig og send din ansøgning snarest mulig til js@strojertegl.dk. Ansøgningerne vil løbende blive vurderet og besvaret.

Del denne nyhed:

25. January 17

Strøjer Tegl søger driftsledere

 

Stillingen er besat

Strøjer Tegl A/S producerer årligt 50 millioner mursten i højt forædlede kvaliteter. Vi har derudover en voksende forretning inden for specialtegl, og vi søger nu to driftsledere, som har erfaringen til at spille en nøglerolle og producere kilometervis af mursten. Du kan se fordelene ved at arbejde 7 dage og have 7 dages fri.

Spillende træner med holdning til effektiv drift

Som driftsleder får du ansvaret for det ene af vores to syv-dages-hold og ugens driftsresultater. Du bruger det meste af din tid som spillende træner på produktionsgulvet sammen med dine medarbejdere. Her deltager du i:

De daglige tekniske udfordringer, og du følger op på kvalitet og effektivitet

Vedligehold i samarbejde med teknisk afdeling

Produktionsforsøg, procesoptimeringer og forbedring af kvalitetsprocedurer

Automatisering af processer, overvågning, processtyring og robotteknologi

En vigtig del af din rolle er at stå for den daglige ledelse og udvikle dine medarbejdere samt tage dig af ansættelser og opsigelser. Du skal være indstillet på, at hver anden uge er meget intens med 7 arbejdsdage og i alt 74 timers arbejde samt tilkaldevagt om natten (23-06). Den anden uge har du så til gengæld fri i alle 7 dage.

Et stærkt produktionsteam med holdning til gode mursten

Du får 75 højt engagerede kollegaer, der er beskæftiget med produktion, salg, udvikling og administration. For os er mursten ikke bare mursten, og vi er stolte af at være blandt de markedsledende inden for branchen. Vores kultur er præget af samarbejde og videndeling, og vi glæder os til at byde nye kollegaer velkomne.

Solid teknisk baggrund og holdning til god ledelse

Du er uddannet maskinmester, automatikmekaniker eller elinstallatør, og du har solid el- og teknisk forståelse, ligesom det er en klar fordel, hvis du har erfaring med PLC-styringer, robotteknologi og pneumatik

Det er et plus, hvis du har erfaring fra teglbranchen eller tilsvarende samt truckcertifikat

Du er fortrolig med Office-pakken og IT generelt, og du udtrykker dig ubesværet på dansk i både skrift og tale

Moden profil med holdning til en god samarbejdstone

Som person og leder er du god til at samarbejde og du har en naturlig lyst til at få driften til at fungere optimalt samtidig med at medarbejderne trives. Du er systematisk og grundig, og du befinder dig allerbedst i et uhøjtideligt produktionsmiljø med en god blanding af praktiske opgaver samt ledelse og procesoptimering. Endelig har du den modenhed, der skal til for at tage driftsansvaret og du bidrager med din positive indstilling og godt humør.

Er du interesseret?

Du bedes sende din ansøgning til fabrikschef Troels Overby på mail to@strojertegl.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 40 38 80 03.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 27. januar 2017. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Del denne nyhed:

15. December 16

Strøjer Tegl etablerer nyt selskab

For at Strøjer Tegl skal kunne følge med udviklingen i forhold til at rådgive både arkitekter og entreprenører om, har vi etableret et nyt selskab, Strøjer Tegl Systems. Fokus er de forskellige facadesystemer, som bruger tegl i andre former end den almindelige mursten.

”Det har været vigtigt for os at skabe en specialiseret salgsenhed, der udelukkende beskæftiger sig med løsninger inden for beklædningstegl, teglskaller og petringer”, fortæller adm. direktør Flemming Rasmussen.

Det nye selskab er et væsentligt tiltag for Strøjer Tegl, der på den måde tydeligt får fortalt markedet, at man kun behøver at handle ét sted, når det gælder markedets mest innovative teglprodukter.

Strøjer Tegl Systems rådgiver og sparrer med dig, så du finder en kreativ, økonomisk overkommelig og miljøvenlig løsning til dit projekt. Det giver dig mulighed for at finde alternative veje, når du ønsker at give dit projekt et tegludtryk uden at skulle bruge mursten i byggeriet.

Du kommer i kontakt med Strøjer Tegl Systems ved at ringe på Strøjer Tegls hovednummer +45 64 79 13 99

 

Del denne nyhed:

10. November 16

Marketingassistent søges

Stillingen er besat

marketing_assistent_soeges

Strøjer Tegl er en familieejet virksomhed beliggende i Assens på Fyn. Vores ambitioner er høje
og vi har påbegyndt en spændende branding proces af virksomheden. Vi søger derfor en dygtig
og selvstændig kollega, som bl.a kan varetage følgende arbejdsopgaver.

Vedligeholdelse af vores digitale platform
Deltage i udviklingen og gennemførelsen af vores kampagner
Vedligeholde vores CI
Sikre at vores basismaterialer altid er up-to-date
Koordinere vores marketing kampagner herunder vores deltagelse på fagmesser
Kontakt til vores reklamebureau og andre samarbejdspartnere

Endvidere vil du også være i berøring med vores bilsamling – Strøjer Samlingen
og have reference til selskabets direktør.

Om dig:
Du har formentlig en god kommerciel grund uddannelse på minimum markedsøkonom niveau,
og gerne suppleret med 2-3 års praktisk erfaring fra en marketingafdeling.

Du er selvstændig og proaktiv i din arbejdsfacon, og er god til at strukturere dine arbejdsopgaver og er vant til,
at arbejde med tætte deadlines.

Vi glæder os til, at høre fra dig og send din ansøgning til fr@strojertegl.dk inden d. 1 december 2016.
Du kan læse mere om vores virksomhed på www.strøjertegl.dk

 

Del denne nyhed:

07. November 16

Årets eventmesse for bæredygtig byggeri

building_green_16

På dette års Building Green messe deltog over 150 udstillere fra byggebranchen. Strøjer Tegl var også en del af denne messe, og vi takker for et par fantastiske dage med mange spændende input fra besøgende og andre udstillere. Vi ses igen til næste år, hvor Strøjer Tegl selvfølgelig også er med.

Del denne nyhed:

17. October 16

Strøjer Tegl støtter igen Knæk Cancer

kc16

Alle vil på et eller andet tidspunkt blive berørt af kræft, hvad enten det er som bekendt, pårørende eller en selv. Det er vigtigt for os hos Strøjer Tegl at støtte kampen mod cancer, hvorfor vi igen i år støtter Knæk Cancer.
Familien Strøjer har selv haft kræft tæt inde på kroppen, derfor er det et betydningsfuldt samarbejde Strøjer Tegl også har, som erhvervspartner, med Kræftens Bekæmpelse.

Del denne nyhed:

07. September 16

Strøjer Tegl og Odico giver arkitekter og bygherrer nye muligheder

tegl-byggeri

Historien om Strøjer Tegls evne til innovation indenfor et gammelt håndværk bliver belyst i Fyens Stiftstidende den 4. september 2016.

Artiklen og filmen giver indblik i, hvordan nytænkning, med Strøjer Tegls seneste innovative produktlinje Diversity, giver arkitekter og bygherrer nye muligheder, når de skal designe fremtidens facader i tegl.

Den beskrevne case er også et eksempel på, hvordan to forskellige virksomheder (Strøjer Tegl og Odico) med hver sin teknologi og viden kan forene kræfterne om et nyt og innovativt produkt.

Læs artiklen fra Fyens Stiftstidende og se filmen her. 

Del denne nyhed:

24. August 16

Mød Strøjer Tegl og vores Brick_Lab på Arkitektskolen i Århus 8. september 2016

 

tegl-byggeri

Der er fart på i byggebranchen. Nye teknologier og metoder bliver udviklet konstant, og antallet af muligheder for design og konstruktion er støt stigende. Det giver udfordringer for branchen. Akademisk Arkitektforening Østjylland, Arkitektskolen Aarhus og IDA har tilrettelagt et videndelingarrangement, hvor nye tendenser bliver præsenteret og diskuteret. Temaet er Digital fabrikation og nye produktionsmetoder. Strøjer Tegls direktør, Flemming Rasmussen, deltager med et indlæg om vores nye virksomhedskoncept Brick_Lab. Læs mere om arrangementet her.

 

Del denne nyhed:

15. July 16

Det mangfoldige byggeri

Det mangfoldige byggeri

Vi bliver flere og flere og får mindre og mindre plads at bygge på. Når vi kryber tættere på hinanden, bygger vi op i højden. Det skaber større bygninger og behov for mere diversitet, så det hele ikke har det samme, ensartede udtryk.

Lige nu bygges der meget med forskelligfarvede sten til hver blok i byggeprojekter. For beboerne betyder de forskellige farver rent psykologisk, at deres boliger adskiller sig fra hinanden og de nemmere kan tilknytte sig til lige præcis deres del. Naturligvis skabes også smukke byggerier, der klart adskiller fra andre. Samtidig er det med til at skabe både dynamik og liv i det urbane rum.

Her er tale om en arkitektonisk strømning, der vender tilbage med jævne mellemrum. Skiftende tendenser i byggeriet skaber spændende daglige udfordringer. Det er hver dag med til at udvikle Strøjer Tegl i forhold til at udvide både vores sortiment, evner og kompetencer.

Del denne nyhed:

16. June 16

Strøjer Tegl er med til Biennalen i Venedig

Binnalen

 

Strøjer Tegl og Brick_Lab har været med til at realisere et fantastisk projekt, som udstilles i arkitekturkategorien til Biennalen i Venedig. Der er tale om et projekt af arkitekten Jane Havshøj og billedkunstneren Peter Brandes under titlen ”Lys som relation”.

Selve projektet er et hus, der er skabt ud fra filosoffen Martin Bubers tanker om, hvordan mennesket forholder sig til verden. Martin Buber-Huset er et projekt, som er blevet udformet til Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle i nærheden af Holstebro.

Mostra di Architettura di Venezia er arkitekturkategorien af Biennalen i Venedig. Arkitekturkategorien blev etableret i 1980, selv om arkitektur har været en del af biennalen siden 1968. Ud over at adressere den akademiske del af arkitekturen, er biennalen en mulighed for arkitekter og designere at vise nye projekter, der udstilles i forskellige pavilloner med forskellige temaer.

Strøjer Tegl og Brick_Lab har i nært samarbejde med arkitekten og billedkunstneren leveret faglig ekspertise og sparring til projektet for at kunne skabe grundlag for et helstøbt og realiserbart projekt.

Du kan læse mere om Biennalen i Venedig her.

Del denne nyhed:

09. June 16

Fra teglproducent til ekspert i facader

Fra_teglproducent_til_ekspert_i_facader

Der er konstant bevægelse og udvikling i markedet, hvilket betyder at byggebranchen også skal tilpasse sig nye ønsker. Det gælder i høj grad også Strøjer Tegl. Det har resulteret i et helt nyt teglværk i teglværket – og flere nye typer facadetegl.

Fem generationers erfaring og indsigt i byggebranchen har skabt en moderne og innovativ virksomhed samt en planlagt strategi, der er med til at sætte dagsordenen i dansk byggeri. Allerede nu kan Strøjer Tegls facadeløsninger findes i byggeprojekter for fx Rødovre Boligselskab samt i forbindelse med projektet Arenakvarteret i Ørestad.

”Vi er nu meget mere end blot et teglværk. Vi er en af branchens førende rådgivere inden for facadeløsninger i tegl. Vores udviklingsafdeling Brick_Lab og vores nye produkter er resultatet af en fokuseret indsats inden for innovation og tilpasning til fremtidens byggeri”, fortæller direktør hos Strøjer Tegl A/S, Flemming Rasmussen.

Især inden for nye byggesystemer og individuelle designløsninger er Strøjer Tegl nu mere end nogensinde før både udviklings- og sparringspartner for fremsynede entreprenører og arkitekter. Derudover fastholdes en fremtidsorienteret indstilling til kerneproduktet, mursten i tegl, så Strøjer Tegl er opdateret på alle fronter. Tegl er et 100 % organisk og fleksibelt materiale, der passer perfekt til moderne byggeri, hvor holdbarhed, økonomisk bæredygtighed og individualitet er et krav.

Læs mere om Strøjer Tegls facadetegl strategier i denne artikel fra Licitationen.

Del denne nyhed:

06. May 16

Tegl er billigst og mest bæredygtigt i længden

BrickStyler_front_310x385

Beregnings- og forskningsresultater fra MT Højgaard og Teknologisk Institut viser, at tegl er det mest rentable byggemateriale til facadeløsninger. MT Højgaards beregninger bygger på en totaløkonomisk vurdering af, hvad facader koster at bygge og vedligeholde over en 50-årig periode og viser, at murede bygninger er de absolut billigste i længden.

Tegl er den langsigtede investering
Generelt er det lidt dyrere at opføre en muret bygning, og det har givet anledning til forestillingen om, at murede ejendomme er dyre. De ekstra indledende materialeomkostninger er imidlertid rigtig godt givet ud.

Ser man alene på anlægsomkostningerne, så ligger det murede byggeri i midten af feltet på 1300-2200 kr. pr. m2, med træfacaden som den billigste (ca. 600 kr. pr. m2) og alu-glas som den dyreste løsning (ca. 3300-6600 kr. pr. m2). Men facader skal vedligeholdes i hele deres levetid og denne merudgift betyder, at billedet skifter overraskende hurtigt.

Materialets egenskaber giver besparelser
Teknologisk Institut vurderer vedligeholdelsesudgiften for teglfacader til lige knap 7 kr. pr. m2 set over en 50-årig periode for et nyt byggeri. Allerede efter kun 10-20 års levetid viser beregningerne dermed, at den samlede kvadratmeter pris for det murede byggeri er markant lavest pga. de meget lave vedligeholdelsesomkostninger. Totaløkonomien bliver således bedre endnu, jo længere tid der går.

Tegl er bæredygtigt på flere måder
CO2-udledning som, opstår når et hus bygges og vedligeholdes, reduceres betragteligt. En bygnings typiske levetid på 50 øges med tegl til det tredobbelte og kræver ikke vedligeholdelse de første 50 år. Dermed spares der lige så meget CO2, som det ville kræve at opføre op til tre nye huse.

Læs mere om totaløkonomi og tegl på www.bygitegl.dk og www.teglapp.dk

 

 

Del denne nyhed:

04. April 16

Ny arkitekt- og innovationskonsulent

 

Anja Skovdal Danielsen

Anja Skovdal Danielsen er netop tiltrådt som Strøjer Tegls nye arkitekt- og innovationskonsulent d. 1. april 2016. Her vil hun styrke vores kompetencer inden for rådgivning af arkitekter samt i forhold til viden om kreative processer hos arkitektfirmaerne. Hendes primære opgave er at være i dialog med arkitekterne og stå for den daglige kontakt med dem. Anja har arbejdet med byggeri i næsten to årtier og har stor ekspertise inden for tegl og bygningsdesign.

”Der er hos arkitekterne stor lyst til at arbejde med varierende udtryk, nuancer og stor detaljerigdom af teglfacader. Og jeg glæder mig til at hjælpe til med at styrke og definere Strøjer Tegls position i arkitektbranchen”, fortæller Anja.

Hos Strøjer Tegl er vi stolte af at byde velkommen til en stor kapacitet, som vil træde naturligt ind i en organisation med fokus på innovation og kreative byggeløsninger.

”Ansættelsen af Anja er resultatet af en strategisk beslutning om at styrke vores relationer i værdikæden. Hendes viden og erfaring samt store entusiasme for arkitektur og design giver os endnu flere muligheder for at give vores kunder kompetent rådgivning”, fortæller Fleming Rasmussen, adm. direktør hos Strøjer Tegl A/S.

Del denne nyhed:

21. March 16

Oplev Strøjer Tegl på Byg & Bo

stroejer_nyhed-3

I år er det i Galten ved Aarhus, du kan opleve det nyeste inden for moderne enfamiliehuse, nemlig Byg & Bo-udstillingen. Strøjer Tegl har leveret sten til hele 6 af de udstillede huse fra husproducenterne eurodan-huse, KFS Boligbyg, FBA Huse, HusCompagniet, Lasse Larsen Byg og 2 Plan Huset. Så leder du efter innovative byggeløsninger og masser af kvadratmeter fyldt med inspiration og flot byggeri i tegl, så tag familien med og besøg byggeudstillingen Byg & Bo.

Udstillingen åbner skærtorsdag kl. 10.00 og kan besøges i hele påsken fra kl. 10.00-16.00.
Efterfølgende er der åbent hver søndag kl. 14.00-16.00. Udstillingen slutter ultimo oktober 2016.

Læs mere på www.bygogbo.dk

Del denne nyhed:

17. March 16

Facadetegl blev fremhævet efter BYGGERI ’16

Facadetegl

3D-baserede teglfacader, der er skabt af robotteknologi, er den nye satsning hos Strøjer Tegl. Formen på tegl kan være andet og mere end en rektangulær byggeklods. I et krydsfelt af arkitektur og kunst kan vi nu arbejde med nye dimensioner, hvor struktur og dybde giver en levende overflade med spil og forskelligartet udtryk. Uanset om vi arbejder ud fra repetitions faktorer, glidende overgange eller individuelle segmenter, vil metoden åbne op for mangfoldige og særprægede løsninger. Den dugfriske mulighed for at skabe eksklusive facadeløsninger blev derfor afbilledet, som en af årets nyheder i fagmedier efter BYGGERI ’16. Messen blev besøgt af 26.285 personer, som Strøjer Tegl gav et indblik i Brick_lab og den nye unikke facadeløsning. Brick_lab er sat i verden for at støtte det kreative og unikke byggeri samt opbygge og udveksle viden inden for området. Brick_lab ledes af arkitekt Tinna Friis Bøgh, der har fokus på at udvikle fremtidens byggeri i samarbejde med partnere og kunder.

Del denne nyhed:

01. March 16

Byggeri ’16

 

Strøjer Tegl præsenterer verdensnyhed i forbindelse med messen Byggeri ’16 i Fredericia. Strøjer Tegl lancerer noget helt nyt inden for teglproduktion.
Der er tale om vores 3D-tegl med unikke designmuligheder, som giver mulighed for at skabe innovative, arkitektoniske facadeløsninger.

Du finder Strøjer Tegl i Fredericia Messecenter fra d. 1.-4. marts på stand D-6602.

Del denne nyhed:

16. February 16

Besøg fra København Arkitektskole


Besøg af Københavns Arkitektskole

Vi havde på Strøjer Tegl fornøjelsen af besøg fra København. En gruppe studerende  og deres professor, arkitekt Jan Søndergård, lagde turen forbi i forbindelse med deres igangværende projekt “Dressed in Clay”. Et projekt, hvor fokus ligger på lerets anvendelses muligheder og potentialer i henhold til energirenovering og demografisk opgradering af den almene boligmasse.  

Den eksisterende boligmasse energirenoveres som aldrig før, dette går ud over den danske kulturarv og tradition med murede byggeri. Gennem projektet tages der fat i aspekter, som miljømæssig og social bæredygtighed, og man stiller sig kritisk overfor den generelle udvikling på området omkring de fremherskende måder, hvorpå energirenovering i dag finder sted. 

I projektet lægges der op til en fornyelse i murerfaget, teknologisk såvel som metodisk. 

Et meget relevant omdrejningspunkt for besøget var fremvisningen af Strøjer Tegls nyeste 3D baserede produktionsteknologi, som udfordre tankerne om nye parametriske principper og digitale teknologiers potentialer i både design og produktionsfaserne. 

Vi er i Brick_Lab begejstrede for projektets intention om en dynamisk gentænkning af ler i byggeriet, samt forholdet imellem design og produktion, arkitekt og udførende.

Del denne nyhed:

03. February 16

Verdensnyhed!

teglskaller_bricklab

En sensationel nyskabelse. Intet mindre kan gøre det. Strøjer Tegl har sammen med teknologivirksomheden Odico udviklet og søgt patent på en produktionsteknologi, som giver arkitekter helt nye muligheder for at lave 3D-baserede teglfacader.

Med teknologien kan du nu skabe mønstre og udtryk i de klassiske og firkantede mursten. Det åbner for, at der kan tænkes helt nye og arkitektoniske tanker ind i et byggeri. Vi gør det muligt for dig at designe og producere unikke tegl-overflader, der kan bugte sig på nærmest alle mulige måder og skabe et helt nyt formsprog.

Der skabes nye byrum som aldrig før, og vi kan nu skabe byggeflader som skaber livsglæde og som kan give bygninger nyt liv og energi til trods for at afstanden mellem husene bliver mindre.

Detaljerigdommen i den enkelte sten forenes med den overordnede arkitektur. På den måde efterlever vi hos Strøjer Tegl vores mission om at levere spændende og innovative produkter, som samtidig er i tråd med vores arkitektoniske traditioner og kulturhistorie.

 

 

 

 

 

 

Del denne nyhed:

23. December 15

Strøjer Tegls Head of Brick_Lab tiltræder d. 12. januar 2016

Tinnafriisboegh

Tinna Friis Bøgh er pr. 12. januar 2016 ansat hos Strøjer Tegl som Head of Brick_Lab.
Hun er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus i 2014 fra Studio Architectural Heritage and Transformation.

Tinna skal hos Strøjer Tegl varetage opgaven med at implementere og videreudvikle Strøjer Tegls nye koncept, Brick_Lab, hvilket indebærer en tæt dialog med både markedet og Strøjer Tegls produktion.

Efter endt uddannelse har Tinna arbejdet hos BB-W Arkitekter og KPF/Brøgger Arkitekter, hvor hun bl.a. har fungeret som arkitekt på et større transformations- og renoveringsprojekt på en bevaringsværdig ejendom i samarbejde med Realdania og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tinna har god byggeteknisk og stilhistorisk forståelse, samt respekt for håndværkets traditioner, herunder teglen som byggemateriale. I forlængelse af sit arbejde som arkitekt arbejder Tinna bl.a. med keramik, hvilket ifølge hende selv er med til at udvikle hende yderligere rent fagligt og øge hendes materialeforståelse.

Hos Strøjer Tegl glæder vi os til samarbejdet med Tinna, som vi er sikre på vil være med til at både udfordre os og vores kunder fagligt og æstetisk.

Del denne nyhed:

21. December 15

Ny rekord: Årets salg er 46 mio. teglsten

Flemming_rasmussen

Sidste år satte vi hos Strøjer Tegl ny salgsrekord – men i år er resultatet endnu bedre. De udvidede produktionsfaciliteter, mere fokus på eksport samt mere innovation er kodeordene til årets succes.

Vi er både benovede og stolte af salgsrekorden, som i høj grad kan tilskrives vores arbejde med teglskaller, der kan klæbes fastgøres på underlaget.

Vores strategi er at udvikle vores produkter for ikke blot at kunne følge markedet, men også for at være helt på forkant og skabe nye muligheder for vores kunder. Og årets resultat er et lysende eksempel på, at vi har set rigtigt og at vi går en spændende fremtid i møde.

Læs mere om Strøjer Tegl og rekordsalget her.

Del denne nyhed:

23. November 15

Energirenovering med tynde teglskaller

Tusindvis af teglskaller i 25 mm tykkelse fra Strøjer Tegl er monteret uden på isoleringen som led i en energirenovering for Rødovre Boligselskab.

Strøjer Tegl har udviklet og produceret en 25 millimeter tynd facadetegl, som ligner teglstenen i den eksisterende bebyggelse til forveksling, så hele det arkitektoniske udtryk bevares. Det handler om respekt for den oprindelige arkitektur, og den udvendige efterisolering med Strøjer Tegls teglskaller var den ideelle løsning.

De tynde facadetegl kan produceres i alle mulige forskellige brændinger, hvilket både arkitekter og boligselskaber i højere og højere grad kan se mulighederne i.

Samlet set skal Strøjer Tegl levere 14.000 kvadratmeter facadetegl til renovering af bebyggelsen. De tynde facadetegl limes uden på isoleringen, som i forbindelse med projektet er 120 millimeter stenuld.

Læs mere om projektet med teglskaller her

Del denne nyhed:

23. September 15

Oplev en revolution indenfor energirenovering af teglstensbygninger

Kære arkitekt

Vidste du, at det nu er muligt at energirenovere teglstensbygninger helt uden
at pille ved den grundlæggende arkitektur?
Og oven i købet helt uden at nedrive det eksisterende murværk og støbe nyt fundamentet? Vil du gerne se det med egne øjne, så bør du sætte kryds i kalenderen torsdag den 22. oktober 2015, hvor vi i samarbejde med Sto Danmark A/S inviterer til live demonstration i Rødovre af det nye Sto renoveringssystem, hvor Strøjer Tegl skaller bryder facaden. Interesseret?

Så hent invitation og program her
Vi glæder os til at se dig.

Del denne nyhed:

03. August 15

Strøjer Tegl støtter skæve idéer med mursten

Strøjer Tegl støtter skæve idéer med mursten

På I. Wilhelm Verners Plads i Odense står en ikke helt almindelig teglstenmur. Den krummer og snor sig i vinkler, der synes at trodse tyngdekraften. Men der er ikke overjordiske kræfter på spil i Odense. Tværtimod. Tryllerierne i tegl er resultatet af godt tegl og innovativ robotteknologi.

En hjælpende hånd fra robotter
Muren er opmuret i Strøjer Tegl efter en avanceret 3D-skabelon i flamingo. Skabelonen er fremstillet vha. en robot som med en trådskærer lynhurtigt udskærer den ønskede form. Det hele styres af software, som kontrollerer væggens krumning og tilpasser geometrien efter murstenen. Virksomheden bag teknologien hedder Odico, og administrerende direktør, Anders Bundsgaard,, tøver ikke med at kalde den for en revolution:
”Indtil nu har man skulle konstruere tidskrævende og omkostningstunge skabeloner af træ, hvis en bygning skulle have en særlig form. Nu kan vi vha. robotten og avanceret software gøre det meget hurtigere og billigere. Hvis en tømrer f.eks. skal bygge en ligeløbs-betontrappeform, bruger han måske fire dage, hvor vi kan lave det på et kvarter. Det er omkring 100 gange hurtigere og meget billigere. Det er en revolution, fordi det er noget, markedet kan anvende nu, ikke om ti år”.

Aldrig mere arkitektonisk kassetænkning
Udspring og sving i mure har hidtil været en omkostningstung affære, og derfor har de fleste arkitekter undgået det. Men med den nye teknologi, kan man nu begynde at lege med mere organiske former i stedet for den traditionelle ”kassetænkning”, uden at det koster en bondegård. Også når det gælder parcelhuset til Hr. og fru Danmark.

Også muligheder for murerne
Ud over nye arkitektoniske muligheder, giver 3D-skabelonerne også et kreativt afbræk for murerne. Vores egen murermester Jørgen Strøjer, der også har sponseret murstenene til muren i Odense, ser metoden som et tiltrængt skub til branchen:
”Jeg tror og håber, at den her nye teknik vil give tegl et skub fremad. Det kniber f.eks. med at få lærlinge, og det her kan løfte murerfaget ved at skabe lidt flere kreative udfordringer,” siger Jørgen.
Faktisk ser vi hos Strøjer Tegl ingen grænser for, hvad man kan gøre med den nye teknologi. Og vi støtter op om og følger spændt med i udviklingen.

Del denne nyhed:

31. July 15

Nyansat bygningskonstruktør betyder flere muligheder for kunder og samarbejdspartnere

Hos Strøjer Tegl arbejder vi hele tiden på at styrke vores tilbud over for kunder og samarbejdspartnere. Derfor har vi pr. 1. august 2015 ansat bygningskonstruktør Johnny Andersen, som med mange års erfaring styrker vores kundeservice og muligheder for teknisk sparring yderligere. Tag godt imod Johnny Andersen. I kan fange ham på 6374 6330.

Del denne nyhed:

09. July 15

Arkitektdag hos Strøjer Tegl

Arkitektdag hos Strøjer Tegl

Den 11. juni 2015 inviterede Strøjer Tegl arkitekter til en diskussionsdag om bæredygtigt byggeri,
urbaniseringens arkitektoniske udfordringer og kunsten at puste nyt liv i udkantsdanmark.

Klik her for at læse mere om de spændende vinkler vores tre foredragsholdere havde på nogle af de udfordringer, Danmark og vores bybillede står overfor.

Del denne nyhed:

20. April 15

Strøjer Tegls udendørs inspirationsudstillingen er nu officielt åben

Vi vil så gerne vise, hvad det er vi brænder for. Vi vil så gerne fortælle dig om, de mange muligheder for visuelle udtryk – fra klassisk til hypermoderne – vores mursten tilbyder arkitekter, entreprenører og private. Det kan vi nu ”live” og helt tæt på. Vi har nemlig bygget en flot udendørsudstilling op fra bunden, hvor du kan opleve alle de kombinationsmuligheder, som dette bundsolide og bæredygtige materiale giver dig. Kig forbi, vi giver en kop kaffe.

Du finder udstillingen her: Bogyden 12, 5610 Assens.

Del denne nyhed:

01. March 15

Ny arkitektkonsulent ansat. Landets dygtige arkitekter kan godt begynde at glæde sig.

Vi har pr. 1.4 2015 ansat John Fallemann som arkitektkonsulent. John kommer fra en lignende stilling hos Weber, og hans primære arbejdsopgaver bliver at varetage salget af beklædningstegl samt at servicere og rådgive de mange arkitekter, vi løbende samarbejder med. John glæder sig til at få fingrene helt ned i teglet, så tag godt imod ham.

Del denne nyhed:

22. February 15

Kæmpeordre i hus. Eller boligblok for at være helt præcis

Strøjer Tegl og STO har sammen med Enemærke Petersen vundet den største renoveringsopgave
af murstensfacader til dato. Opgaven omfatter renovering af boligblokke i Rødovre Boligselskab.
Vi ”brænder” for at komme i gang.

Del denne nyhed:

10. March 15

Vi udvider igen vores produktionsarealer

Vi udvider igen vores produktionsarealer

Som et led i den strategiske udvikling har vi igangsat udvidelsen af vores produktionsarealer. Det nye område skal understøtte vores satsning på nye produkter inden for energirenovering af den eksisterende boligmasse samt produktion af teglfacader til lette byggekonstruktioner. Områder som vi forventer os utroligt meget af.

Del denne nyhed:

03. February 15

Strøjer-projekt nomineret til prestigefyldt arkitekturpris

Strøjer Tegl har designet og udviklet teglet til Fremtidens Børnehjem i Kerteminde. Den unikke døgninstitution er tegnet af de dygtige arkitekter på CEBRA og er netop blevet nomineret til den meget prestigefyldte arkitekturpris Mies van der Rohe Award 2015. Læs mere her.

 

Del denne nyhed:

14. December 14

Produktionsrekord: <br />40 millioner teglsten i år

Produktionsrekord: <br />40 millioner teglsten i år

40 millioner teglsten er produktionen nået op på hos Strøjer Tegl i Assens på Fyn i år. Det er rekord for virksomheden, der har været i familien Strøjers eje i fire generationer.
– Vi har formået at skabe en god vækst. Vi har spredt risikoen på flere kunder, og vi har lavet gode aftaler med typehusfirmaer, og det har givet os en vækst, som vi er rigtig stolte af, siger administrerende direktør Flemming Rasmussen til Building Supply.

Tager markedsandele
Viksomheden har haft et større salg i 2014 end i både 2006 og 2007, hvor byggeaktiviteten var på sit højeste. Og væksten betyder, at Strøjer Tegl har taget markedsandele på det danske marked for teglsten.Især står Strøjer Tegl stærkt på det danske marked for nybyggeri af parcelhus, hvor virksomheden er leverandør til de førende typehusfirmaer. På det sjællandske marked har virksomheden også øget sin salgsindsats for at komme tættere på kunderne.- Vi har haft en mærkbar forbedring i forhold til årene før finanskrisen, og det har vi blandt andet, fordi vi har en solid eksponering i det danske marked for typehus, og det er en strategisk retning, som vi har valgt, fortæller Flemming Rasmussen, som tilføjer, at virksomheden også oplever en stor loyalitet hos kunderne, når det kommer til gensalg. Strøjer Tegl har stort fokus på produktudvikling og ifølge Flemming Rasmussen er det også en god del af forklaringen på successen.

Flere ansatte
Virksomheden har blandt andet investeret et tocifret millionbeløb i 50 procent større kapacitet til produktion af sorte og grå/blåtdæmpede teglsten, og kunderne kan købe teglsten i et udvalg af over 100 forskellige farver. Teglstensproducenten har også øget bemandingen. Det kommer an på sæsonen, men den administrerende direktør fortæller, at bemandingen er øget med cirka 15 procent, så der nu er i alt 70 medarbejdere på fabrikken i Assens.
– Den øgede volume i produktionen af overliggere og mursten har betydet, at vi er blevet flere ansatte, siger Flemming Rasmussen.

Del denne nyhed:

23. October 14

Retten på Frederiksberg

Et resultat af et tæt samarbejde mellem arkitektfirmaet 3XN og Strøjer Tegl. 3XN ønskede et teglprodukt til den nye retsbygning på Frederiksberg i København, som kunne fremstå som en hud, der beklædte hele husets geometri. I den tætte dialog mellem 3XN og Strøjer Tegl blev man enige om at anvende en grådæmpet blødstrøgen mursten til de lodrette mure. Til den mere udfordrende tagflade blev det besluttet at udvikle en ny tegltype. En beklædningstegl, der matchede murstenene i såvel farve som stoflighed og samtidig levede op til kravene for tegltage med undertag ned til 25 grader. Udviklingsarbejdet gik i gang. Der blev blandet ler og sendt prøver frem og tilbage over Storebælt før det rette udtryk og format var på plads.

Del denne nyhed:

15. October 14

Årets Byg & Bo udstilling er åben

Årets Byg & Bo udstilling er åben

Det er 18. gang i nyere tid, at fremtrædende danske byggefirmaer præsenterer nye arkitekturer inden for moderne enfamiliehuse – og efter indholdet i dette magasin at dømme er der nok at glæde sig til. I år er det Skødstrup nær ved Aarhus, som lægger grunde til Byg & Bo udstillingen. Her står 8 drømmehuse klar til at byde på i alt 1.200 m2 inspirerende beboelse. Lige fra det mere traditionelle til det ultramoderne. Herudover vil Nordea være repræsenteret med en pavillon, hvor man kan søge gode råd og vejledning om finansiering m.v. Udstillingen starter skærtorsdag kl. 10.00, og der er åbent hele påsken fra 10–16. og hver søndag kl. 14–16.

Del denne nyhed:

Særlige leveringsbetingelser

Disse varer er ikke lagervarer, men produceres kun til ordrer. Kunden har aftagerpligt på
bestilt mængde. Leveringstid oplyses fra gang til gang.
Bestillingsmængde: minimum 100.000 sten.
Leveringsplan aftales pr. projekt. Ved overskridelse af
planen afholder kunden omkostninger til ekstern
oplagring. Strøjer Tegl forbeholder sig ret til fakturering
af den samlede ordre, ved overskridelse af leveringsplanen.

X
Share This